Om os – din lokale fodterapeut med høj faglighed
Vi er et team på seks statsautoriserede fodterapeuter: Deusimar, Vibeke, Nermin, Mina, Natalia og Kristina. Sammen udgør vi en fagligt stærk klinik med fokus på kvalitet, grundighed og høj service.
Vi behandler dagligt et bredt udsnit af patienter – både unge og ældre, kvinder og mænd – og har opbygget en stor og loyal patientbase. Vi lægger vægt på en imødekommende atmosfære, god dialog og behandlinger, der gør en reel forskel i hverdagen.
Udover klassisk fodterapi tilbyder vi også udvidede wellnessbehandlinger med blandt andet fodbad, neglelak, varmebehandling af hænder og fodmassage.
Klinikken ligger centralt på Farum Hovedgade i Furesø Kommune med nem adgang for alle patienter.
Vi behandler alle typer fodproblemer og arbejder inden for alle fagets specialer. Som klinik med ydernummer modtager vi også patienter henvist fra læge eller hospital, og vi samarbejder tæt med kommunens læger.
Klinikken er kvalitetscertificeret og akkrediteret af Region Hovedstaden. Det er din garanti for høj faglighed, god hygiejne og trygge behandlingsforløb.






